Uge 52, 2005:
Glædelig jul til alle! :o)
Vi ses i det nye år.
Så er julemåneden her! Fra MacPlanet til jer
åjeres skriveborde:
Uge 48
- HardMac har sammenlignet iMac
(iPod-lookalike) revB med revC (den tynde).
- FireFox 1.5 er frigivet.
- Apple har udgivet et lille software værktøj ved navn Broadband
Tuner, som kan regulere størrelsen på de TCP/IP buffers der
er i styresystemet for at give en mere effektiv og hurtigere datatransmission.
Uge 47
- Det forlyder at Intel har stiftet en intern arbejdegruppe der skal arbejde
med teknologi til Apple, som jo til næste år begynder at bruge
Intel-chips i deres computere.
- Microsoft har meddelt at de åbner deres Office-dokumentformater i samarbejde
med standardiseringsfirmaet ECMA. Dette er godt nyt for brugere af andre kontorpakker
end Microsofts egen, da det peger i retning af at udveksling af dokumenter
på tværs af programplatforme nu kan gøres nemmere og mere
effektivt.
- Apple har nu solgt over 30 millioner iPods siden November 2001 - dvs på 4 år.
Uge 42
- Nyheder fra Apple! PowerMacs er opdateret til 4 processorer - ja, det er
rigtigt - Quad Processorer, med 1 MB L2 cache per processorkerne. RAMtyden
der benyttes er DDR2-RAM, som der kan udvides med op til 16 GIGABYTES med.
Udvidelsesbussen der benyttes er PCI Express, som der er 4 udvidelsespladser
til, således at du i yderste tilfælde kan tilkoble 4 styk 30" displays!
- 23" og 30" monitorerne falder i pris.
Uge 41
- Apple har i dag introduceret nye iPods på 30 og 60 Gigabyte kapacitet,
samt iTunes 6 plud den dertil behøvede QuickTime 7.0.3.
- Derudover er der introduceret nyt iMac'er (begge med indbyggede iSight kameraer)
på 1,9 og 2,1 GHz med systembusser på henholdsvis 633 MHz og 700
Mhz. De nye iMac'er benytter sig af DDR2-RAM. Iøvrigt er iMac'en den
første Mac der benytter PCI Express teknologien - grafikkortet der sidder
i denne nye iMac er en ATI Radeon X600 (med 128 MB hukommelse) tilkoblet via
PCI Express! Der følger også en smart fjernbetjening med til iMac'erne.
Uge 39
- Apple forklarer nu at skærmfejlene der har været meldt ud om
med de revnede skærme i iPod Nano'en skyldes fejl fra skærmproducentens
side. Brugere af iPod Nano med skærmproblemer kan få en gratis "bytter" af
Apple.
Uge 38
- Glæden ved at bruge Windows: Low End Mac har en artikel om
hvor mange år bagefter i brugervenlighed Windows XP's trådløse
netværkfaciliteter er.
Uge 37
- Webbrowseren Camino er
ude i verson 1.0 alpha 1.
- ThinkSecret melder
at der kommer nye PowerMac i den kommende uge - med op til 4 processorer (2
Dual Core processorer - via IBM's nye 970MP) i toppen.
Uge 36
- Apple erstatter nu iPod Mini med iPod Nano.
Væk er de festlige farver fra Mini'en, til gengæld ligner nano'en
nu "storebror". Det nye produkt er flash-baseret i stedet for harddiskbaseret,
og kan rumme enten 2 eller 4 GB musik, svarende til 500 eller 1000 sange.
- Oveni er iTunes 5 udkommet med mindre forbedringer, bl.a. muligheden for
at arrangere playlists i mapper.
Uge 35
- Om en uge - den 8. September - kommer betaudgaven af FireFox 1.5 på gaden.
- Bruger du OS 10.2 eller 10.3 og savner SpotLight? Så prøv FoxTrot.
- Udvikler du software til Mac? Apple har netop åbnet deres Developer
Transition Resource Center - en guideside til hvordan du bedst og nemmest
muligt konverterer din kode fra PowerPC til Intel.
Uge 34
- Google har frigivet en ny service: Google
Talk - en Jabber-baseret IM-tjeneste.
Uge 31
- "Mighty Mouse" lyder som en tegneseriehelt, men det er faktisk
Apple's nye Inputredskab.
Uge 30
- Apple er på gaden med nye iBooks - de opdaterede lavprisbærbare
har hurtigere processorer (1.33 og 1.42 GHz) og 512 MB RAM som standard. Udover
det har de også opdaterede Trackpads der tillader scrolling og panning
(bevægelser op og ned og på kryds og tværs i åbne vinduer), "Sudden
Motion Sensor" der slår harddisken fra i tilfælde af at den
bærbare tabes.
- Firefox er nu blevet hentet
mere end 75 millioner gange.
Uge 29
- I dag (23. Juli) er det Amiga (1000'erens)
20 års jubilæum. Tillykke til computeren der kunne vise en palet
på 4096 farver før Mac'en (og PC'en for den sags skyld) havde
farver på displayet!
Uge 28
- Alternativet til den tidligere nævnte AppleGuru guide til DVD-ripning
er der programmet HandBrake som
nu hvor QuickTime 7 er på banen, kan benytte H.264 kodningsmetoden med
flotte resultater.
- Apple har fremvist deres økonomiske resultat for 3. kvartal 2005,
og ifølge Steve Jobs er det det bedste resultat i hele Apples historie;
320$ mio. kroner i indtægt mod 61$ mio. sidste år - omsætningen
er steget med 75% siden sidste år og er nu på 3,52$ mia. - Antallet
af solgte Mac'er er steget til 1,182 millioner (stigning på 35%) og iPod
salget ligger nu på 6,1 millioner enheder (en stigning på 616%
!!). Alt i alt et imponerende regnskab.
- MP3 formatet havde 10 års fødselsdag den 14. juli !
Uge 26
- HardMac nævner at nVidia arbejder på multithreadede grafikkortdrivere,
som vil give ca. 30% hastighedsforøgelse på dobbeltprocessormaskiner
- forhåbentligt også snart på Mac'en.
- Apple er på vej med et nyt produkt, som de lancerer i stor stil den
7 Juli.
- Nye iPods: iPod Photo er blevet trukket tilbage, til gengæld har alle "store" iPods
nu farveskærme og podcasting understøttelse. 20 GB udgaverne fås
til 2400 kr.
Uge 24
- AppleGuru har en udemærket guide til
at hjælpe dig til at tage backup af dine DVD'er.
Uge 23
! Man skulle tro at det er en forsinket aprilsnar, men ikke desto mindre er
det sandt - Apple skifter officielt i 2006 til Intel processorer (udfaser
PowerPC processorlinierne fra deres produkter). Læs opsummeringen af
Keynoten fra WWDC på Mediamac.
Det er lige før vi fra Macplanets side må sige at Apple har solgt
deres sjæl, selvom Steve Jobs så energisk understreger at det er
styresystemet der er Mac'ens sjæl. Dette skift stiller dog store spørgsmålstegn
ved hvordan Apple vil tjene penge på hardware, hvis man for fremtiden
vil kunne køre OSX på en amlindelig bambus PC.
- Glæden ved at bruge Windows (Og Dell PC'er): Den seneste opdatering
fra Windows Update giver problemer med farverne på skærmen af en
PC - efter opdatering vil du ikke have mere end 4 eller 16 farver på din
skærm pga. en konflikt i grafikkortdriveren der introduceres ved opdatering.
Uge 21
! Omend Macplanet.dk erklærer sig politisk neutral, må vi bringe
de for tiden verserende patentsager i EU-regi til læsernes opmærksomhed.
Mplayer, en gratis open-source multimedieafspiller, forklarer på deres hjemmeside mere
om hvad det er der foregår - nemlig at EU-kommissionen er ved at indføre
et direktiv der vil priviligere en håndfuld store (amerikanske) firmaer
til at sidde på ejerskabet af vigtige, ofte brugte kode- og af-kode softwaredele
(kaldet codec'er), og vil derfor lukke for det varme vand for mindre firmaer
(hvilke udgør stort set hele softwareindustrien i Europa). EU-kommissionen
agerer kort sagt i et fåtals interesse og truer med deres direktiv hele
æiske softwareindustri.
Et tidligere eksempel på hvad der sker når et enkelt stort firma
får patentrettighederne til en codec var da Unisys overtog GIF-algoritmerne
til brug i grafiksoftware, og begyndte at sende opkrævninger og trusselsbreve
ud til softwarefirmaer der lavede programmer der kunen gemme i GIF format.
Uge 20
- Husk MacBrugers Workshop den 21. Maj
i Herlev!
Uge 19
- Langt om længe er Apple's iTunes Music Store nu åbnet i Danmark.
Uge 18
- Bøgen er sprunget ud og foråret er for alvor kommet.
- Apple har sendt nye iMacs på markedet, bestykket med 1,8 eller 2,0
GHz processorer, og nye Radeon 9600 grafikkort (bedre end de gamle nVidia 5200
Ultra gfx chips).
- Vær opmærksom på at Apple netop har frigivet en super-opdatering
til Mac OS 10.3.9 der retter 19 kritiske sikkerhedshuller. Find den via Software
Update.
Uge 17
- Så er de nye PowerMac G5'ere på markedet - de endelige specifikationer
blev 2.0, 2.3 og 2.7 GHz processorer, 512 KB L2 cache per processor, systembus
ved halv frekvens i forhold til processorerne og Dual-Layer DVD+R brændere.
Desværre byder de nye maskiner ikke på andre nyskabelser af hvad
vi hørte af rygter i Uge 11.
- QuickTime 7 er ude! Brugere af Panther (10.3) har også QT7 tilgængelig
via Software Update. QT7 byder på primært den nye video-codec H.264.
Uge 16
- Adobe har opkøbt Macromedia. Hvad dette vil betyde for bl.a. DreamWeaver
og Director softwarepakkerne ved vi ikke endnu.,
Uge 15
- Apple slipper Tigeren ud
af buret den 29. April.
- Apple's andet kvartalsregskab for 2005 er ude - Apple har mere end 6-doblet
deres nettoindtjening ift. Q2 2004, har solgt over 600.000 stationære
maskiner, over 460.000 laptops og intet mindre end 5,3 millioner iPods. Tillykke
til Apple herfra.
Uge 14
- Hvis du har, eller skal erhverve dig, en Mac Mini, og har server i tankerne,
har UStec designet et serverskab til
din lille Mac.
Uge 13
- Har du kontrolleret hvor sikker din browser er med Belgiske ScanIT's online-test?
- Slashdot beretter at alle de bedste
hackere skifter til Mac. Men det er ikke en dårlig nyhed - det betyder
flere kloge hoveder på Mac-platformen.
Uge 12
God påskeferie til alle!
Uge 11
- Næste revision af PowerMac'en er på vej. Specifikationerne lyder
på:
+ CPU: 1x 2.0 GHz Dual Core PPC 970MP - 2x 2.8 GHz Dual Core PPC
970MP
+ L2 cache: 1 MB (alle processorer)
+ Systembus/Front Side Bus: 1 - 1,4 GHz
+ RAM: DDR-2 SDRAM systemhukomelse på 667 MHz
+ Grafikkort: fra ATI RADEON X600 og opefter (PCI Express!)
+ Harddisk: SATA, 250 GB og højere
+ Optisk Drev: SuperDrive eller BluRay UltraDrive (!)
+ Udvidelseskortpladser: 1 x PCI Express (til gfx-kort) og 3 PCI-X kortpladser
+ Udvidelsesporte: 1x FireWire 400, 2x FireWire 800, 3x USB 2.0
- DVD-Jon slår til igen - nu er der DRM (Digital Restrictions Management )-frie
downloads fra iTunes Music Store. Ikke
mere DRM-tyranni med musik man lovligt ejer efter at have købt det!
Uge 10
- Så er det Marts, og varmen er på vej! Vi håber på snarlige
muligheder for udendørs Mac-aktiviteter
- Mens andre danske nyhedskilder har travlt med at trompetere at CherryOS,
en programpakke der tillader Mac-emulering på PC'er, er på gaden,
føler vi os på MacPlanet.dk nødsaget til at gøre
opmærksom på at dette produkt faktisk er tyvstjålent fra
en anden udvikler af et yderst vellignende produkt, nemlig PearPC,
hvilket er OSS (Open Source Software). Dette blev afsløret allerede
tilbage i Oktober, og vi har fra redaktionens side ingen grund til at tro at
Arben Kryeziu, den selv-promoverede "udvikler" af CherryOS skulle
have fået rent mel i posen i mellemtiden. Lad være med at falde
for falskneriet - advar all i kender om sandheden!
- Ifølge en jobopslag i Urban & MetroXpress kan vi forvente en snarlig åbning
af et nyt Apple Center i Lyngby!
Uge 9
- Doom III fra id Software er på vej til dem af jer der har den rette
hardware - en G5 er anbefalet for at afvikle spillet bedst muligt.
:'( Jef Raskin, en af GUI-designerne og navngiveren af Mac'en er død af
kræft.
- For fremtiden vil Mac-understøttelsen i ForeFox og Mozilla bliver
bedre, da udvikleren af Camino har sagt ja til ansættelse i
Mozilla Foundation.
- Apple Danmark bruger Microsoft taktikker i
kampen mod et højttalerfirma det har brugt navnene "Pod" og "MiniPod" til
deres højttalere - i 1996.
- Glæden ved at bruge Windows: Brugere af Windows XP vil for fremtiden
være afskåret fra
at aktivere deres styresystem via internettet, og skal nu tvinges til at ringe
til Microsoft og svare på en stribe spørgsmål før
de legalt kan bruge deres kopi af Windows.
Uge 8
- MacVærk sælger ud af lageret -
slå til hvis du vil sikre dig en billig Mac!
! Hold øje med din ink-jet printers blækforbrug: Denne historie på Slashdot
beretter om at Hewlett-Packard nu er involveret i en retssag, fordi deres blækpatroner
lader til at være programmerede til at være ubrugelige efter en
fra producenten fastsat dato. Lexmark og Epson er også anklaget for lignende
taktikker, mens Canon prises for ikke at bruge de forhandte chips der får
blækpatronerne til at løbe ud før de er tomme.
- Apple er på gaden med nye iPods (tak til Jakob Sobocki for grafikken):
- I PC-verdenen går rygtet at
Intel har lagt fremtidens IA-64 processor på is - er det sandt, vil det
være et alvorligt skud for boven mod Intel og Hewlett-Packards storstilede
Itanium Projekt, som har kært siden 1997. Såfremt videredesignet
af processorlinien sættes i bero vil det være en falliterklæring
til 8 års udviklingsarbejde og tovtrækkeri de to virksomheder imellem,
og en sejr for AMD, der producerer processorer baseret på det populære
alternativ til IA-64; x86-64.
Uge 7
- Apple's bestyrelse har godkendt et stock split, således at hvis du
ejer en aktie til en værdi af feks. 80$, vil du efter opdelingen eje
2 aktier til 40$. Vær opmærksom på dettet hvis du følger
AAPL aktiens udvikling.
- Panic's fremragende FTP-klient Transmit er
ude i version 3.
- Apples aktie (AAPL) stormer frem! I skrivende stund (efter børsen
lukkede onsdag) er den på en pålydende værdi på 90$
- hvilket er en stigning på 50% på 3 måneder.
- Den udemærkede - og gratis! - webbrowser FireFox har
rundet 25 millioner downloads.
- Glæden ved at bruge Windows: Microsoft advarer nu
om at SpyWare til Windows er ved at blive så sofistikeret, at det efterhånden
kun kan fjernes ved at formattere harddisken og reinstallere styresystemet
fra bunden af.
Uge 6
- Opdateringen til Mac OS 10.3.8 er så småt på trapperne,
med korrektioner i primært grafikkortdrivere og OpenGL koden at byde
på.
- Yellow Dog Linux,
fra TerraSoft Solutions, er nu opdateret til alle G5'ere og den nye Mac Mini.
Uge 5
- I denne uge åbner macspil.dk.
Hvad dette website omhander burde være indlysende .
- Apple har netop opdateret deres PowerBook serie, således at processorerne
i PB serien går fra 1,5 GHz til og med 1,67 GHz. Harddiskene fås
i op til 100 GB i størrelse, og alle PowerBook harddiske arbejder nu
ved 5400 rotationer pr minut (mod tidligere 4200, som iBooks iøvrigt
også benytter), hvilket giver bedre læse- og skrivehastigheder.
Yderligere er 512 MB RAM nu standard i alle PowerBooks.
Uge 4
- Lad os indlede ugen med at ønske Apple tillykke med at "barnet" nu
har levet vel i 21 år, på trods af enkelte kriser og slagsmål
med "forældrene". Mac'en forbliver et kært barn, på godt
og ondt.
- TextWranger er
et gratis (som i øl) og meget brugbart tekstredigeringsværktøj
fra BareBones Software (samme producent som BBedit). Anbefalet for websidedesignere
og alle andre der arbejder med råtekst.
- For de spilinteresserede kan vi tilbyde en anderledes oplevelse i denne uge: Desolation er
et online, telnet-baseret rollespil af den post-apokalyptiske genre - et must
for fans af Fallout og kiggere af Mad Max filmene. Kræver en telnet-klient
(fungerer for alle Mac OS X brugere).
- John, en venlig læser, beretter, at Apple har sænket priserne
på de forskellige udvidelser til Mac Mini'en, så nu er RAM, harddisk
osv billigere. Det skal også indskydes, at SuperDrive (DVD-brænderen)
i MacMini understøtter både - og + medier, så du nu altså også kan
brænde filmdiske hvis du bruger en Philips videooptager med DVD+R drev.
Uge 3
- Apple har sænket priserne på deres (ikke-trådløse)
mus og tastaturer, fra 449 kr. til 229 kr.
- Rygtet vil vide at Officeline er parat til at erklære, at Mac Mini
allerede har overgået iMacen i højest antal solgte enheder på en
måned.
- Set i bakspejlet har Apple's amerikanske aktie været et særdeles
godt køb, hvis du købte før Maj 2003; siden da er aktien
steget mere end 300% - en firedobling. Specielt efter sidste uges nye produktintroduktioner
på MacWorld har aktiens værdi fået et solidt hak opad, og
der handles nu over 10 millioner AAPL aktier dagligt!
...og husk iøvrigt at Mac'en har 21 års fødselsdag Mandag
den 24. Januar!
Tech: Ofte brugte IP-porte
Uge 2 - 2005
MacWorld San Fransico (MWSF) åbner i denne uge. Efter Steve Jobs' traditionelle
keynote var følgende produktnyheder på tavlen:
+ ny Mac Mini introduceret. G4 Mac der er på størrelse med en
ekstern harddisk. 3800 kr.
+ iPod Shuffle - flashhukommelse baseret mini-iPod med lagerplads til 240 numre.
+ iLife 2005 (iMovie HD, iPhoto 5, Garageband 2, iDVD 5, iTunes 4.7)
+ iWork - Keynote 2 og Pages - overtager for AppleWorks.
+ Marathon Trilogien Frigivet som freeware på Marathon
1's 10 års jubilæumsdag!
- og vi indleder vores serie "glæden ved at bruge Windows" med
denne artikel:
Der er fundet en svaghed i Windows Media Player 10, der tillader crackere at
installere malware vha. WMP's DRM (digital rights management) funktioner.
4. Januar 2005:
+ nye Xserves: 2x2,3 GHz G5
+ prisfald på Apple store - lavere priser på al hardware, iPods
undtaget
Godt nytår til alle Macbrugere iøvrigt.
22. December 2004:
Macplanet.dk søger nu skribenter, entusiaster, interesserede og
nørder. Eneste krav er at du brænder for Mac'en, og vil skrive
uforpligtende og gratis. Du behøver IKKE skrive jævnligt!
Før jul, 2004:
Sådan kom bidmærket i Æblet:
©2004 - 2008 - Peter Bjørn Perlsø, alle rettigheder forebeholdes.